logo

Om FEF

Furesø Egedal Forsyning (FEF) er en fusion imellem Furesø Driftsselskab og Egedal Forsyning & Service og ejes ligeligt at Furesø og Egedal Kommune. FEF servicerer således cirka 82.000 borgere i de to kommuner med spildevandsbehandling, og desuden forsyner vi borgerne i Ølstykke med vand. Vi er knap 40 ansatte fordelt på driftsfolk, teknikere, ledelse og administrative medarbejdere.

En del af Novafos
Pr. 1. januar 2017 er FEF formelt blevet en del af det nye nordsjællandske forsyningsselskab, Novafos. Selskabet er Danmarks næststørste inden for vandforsyning og spildevandshåndtering, og det omfatter ni ejer-kommuner: Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal. Novafos bliver reelt dannet i løbet af 2017 med ny organisation, ny bestyrelse og overførsel af medarbejderne til det nye fælles selskab. Læs mere på www.novafos.dk

Vores fornemste opgave
I FEF ønsker vi at skabe værdi for vores ejere og kunder. Vores fornemste opgave er på en så miljørigtig og økonomisk rentabel måde som muligt at servicere vore kunder og være en aktiv medspiller i lokalsamfundet.

Mission

  • Vi forsyner vore kunder med rent drikkevand og renser spildevandet
  • Vi skaber værdi og spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet og i regionen
  • Vi gør hverdagen let for vores kunder
  • Vi værner om miljøet og klimaet

Vision

  • Vi ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner
  • Vi arbejder for at være CO2-neutrale

Værdigrundlag

  • Vi bygger på samarbejde
  • Vi tager ansvar
  • Vi arbejder med anerkendende ledelse og engagement
  • Vi er åbne og ærlige i vores arbejde og kommunikation

Du kan få fat i os ved akutte situationer uden for normal arbejdstid. Vagttelefon 44 20 80 80